Marsvinet:
                                                                        
                                                                    
Vægt:
Hanner ca. 1000-1500 g
Hunner ca. 800-1000 g
Nogle racer er større end andre.

Levetid:
Ca. 3-4 år i gennemsnit. Men de kan i sjældne tilfælde blive op til 10 år

Formering:
Kønsmodenhed indtræder efter vægt, så har du unger skal de skilles efter køn når de vejer 300gr.
De er som regel kønsmodne ved 4-6 ugers alderen. Hannen skal fjernes fra hunnen i god tid FØR
fødslen, da hunnen kommer i brunst få timer efter fødsel.


Løbetidsinterval:
Hver 14-17 dag

Drægtighedslængde:
68-72 dage

Kuldstørrelse:
1-7 unger, det mest normale er 2-3 unger.

Ungerne:
Fødselsvægt: ca. 40-100 g
De har åbne øjne ved fødslen.
Fravænning når ungerne er 4 uger gamle. Men de må ikke tages fra moderen før de vejer 300 gram.

Oprindelse:
Marsvin har deres oprindelse i sydamerika, peru og paraguay, hvor vildtlevende marsvin findes De vildtlevende marsvin er brune, vildtfarvede. Fra disse vildtlevende marsvin er der forædlet flere forskellige farver og pelsvarianter.
Marsvin hedder Cavia porcellus på latin, det betyder griselignende cavia. På engelsk og amerikansk hedder marsvin Cavie eller guinea pig.

Flokdyr:
Marsvinet er et flokdyr, og kan bedst lide selskab. Derfor har marsvin bedst af at være sammen med et andet marsvin, og man kan sagtens have flere marsvin sammen. Man kan have flere hanner eller hunner sammen. Eller man kan vælge hunner og 1 han, men IKKE flere hanner og 1 hun, da hannerne vil slås om hunnen. Har man hunner og hanner i samme bur, skal man være opmærksom på, at hunnen allerede kan få unger, når hun er 8 uger gammel. Det er for tidligt for hunnen at få unger, så dette skal bestemt undgås. Hun skal være omkring 6 måneder, før hun bliver drægtig første gang. Et hun marsvin bør ikke blive førstegangs drægtig hvis hun er over 1 år, da bækkenet vokser sammen omkring 1 års alderen.  Vil man have unger, skal man tænke sig godt om. Man skal være sikker på at man kan komme af med dem når de er 4 uger gamle og vejer min. 300gr. Man kan evt. have en aftale med en dyrehandler.


Racer:
Der findes mange forskellige marsvine racer.

Korthårede:
Ensfarvet: findes i mange forskellige farver.

Agouti: har en jævn prikning over hele kroppen, mavebæltet undtaget.Findes i farverne gylden, sølv, orange, creme og lemon.

Tofarvet: findes i alle farver, helst halvt af hver farve.

Trefarvet: findes i alle farver, helst delt ligeligt.

Hollænder: er et 2 farvet dyr, med 2 runde farvede felter på kinder hvor ørene har samme farve, hvid forkrop, og farvet bagkrop.

Himalaya: hvid med mørk snude, ører og ben.

Dalmatiner: plettet krop.

Satin: findes i ensfarvede eller flerfarvede, med en intens glans over hele dyret.

Abyssinier: strid pels med rosetter.

Teddy og Rex: ru pels der står ud fra dyret så den ser "bamset" ud.

Pelsløs:
Skinny: Marsvin uden pels. Dog har de hår på ben og hoved. Nogle mere hår end andre.

Langhårede:
Sheltie: har en lang glat pels og findes i alle farver og kombinationer.

Coronet: som sheltie men med crest (hvirvel i panden)
Peruaner: langhåret med hvirvler.

Alpaca: peruaner med rexpels.

Merino: coronet med rexpels.

Texel: sheltie med rexpels.